2025

@Jaegerinden_

Tilrettelægger, klipper & fotograf

Et SoMe-videokoncept udviklet til mikro influenceren _Jaegerinden, med fokus på at vise jagt og natur i børnehøjde. Gennem relationen mellem Mette og hendes datter sættes nærvær, naturforståelse og tryghed i centrum frem for selve jagten.
_Jaegerinden (Mette) er en mikroinfluencer med ca. 19.700 følgere på Instagram, hvor hun formidler jagt, natur og familieliv. Hendes indhold kredser om jagtens tre faser: før, under og efter. Projektets fokus var at tydeliggøre Mettes mærkesag: at inddrage børn i jagt og natur på en tryg og positiv måde – og derigennem normalisere jagt som en lærerig familieaktivitet.
På baggrund af research, observationer af kanalen og interviews med Mette udviklede vi et SoMe-videokoncept som udkom på hendes platform. I konceptet satte vi relationen mellem Mette og hendes datter Norma i centrum. Indholdet fokuserer på nærvær, naturforståelse og børnenes præmisser frem for selve jagthandlingen.
Der blev produceret tre videoer:

  • Én introducerende hero-video, der præsenterer Mettes mission og værdier
  • To kortere videoer med fokus på stemning, forberedelse og jagt med barn

Indholdet er tilrettelagt med hensyn til etiske overvejelser omkring børn på skærm, herunder ønsket om ikke at vise barnets ansigt.